Erfaringer er ikke nok til at løse Folkeskolens udfordringer (1)
Skrevet den 1. februar 2010 af Søren Ernst Lüdeking
I disse dage samles en række mennesker på Marienborg for at give Folkeskolen, hvad statsministeren kalder, et 360-graders eftersyn. Som oplæg til mødet har deltagerne modtaget et faktaark. Her er der fokus på, hvordan danske børn og unge klarer sig i internationale tests, hvor mange ressourcer der bruges på specialundervisning og endelig på de områder af læreruddannelsen, som kan stilles op i skemaer og søjler.
I faktaarket står der godt gemt væk i slutningen af et afsnit: ”Færdigheder som kreativitet og selvstændighed er endnu ikke gjort til genstand for systematisk måling. Derfor ved vi ikke, hvor danske elever placerer sig internationalt på disse dimensioner”. Og det er så undskyldningen for ikke at bruge mere tid på disse to - for fremtidens folkeskoleelever - helt centrale felter.
Det vil være en brøler af dimensioner, hvis dette faktaark kommer til at sætte den overordnede dagsorden for møderne på Marienborg. Det er dog sandsynligt, at det vil ske, for det er nu så befriende let, enkelt og éndimensionelt at forholde sig til tal og diagrammer. Samtidig har statsministeren også proklameret, at der er tale om et eftersyn. Det bliver nok et eftersyn, som eftersyn er flest: Man kigger tilbage og hæfter sig ved virkeligheden, som den så ud en gang (meget godt illustreret af arket).
Det, der kan blive konsekvensen af et ensidigt fokus på historiske tal og eftersynstanken, er tilbageskuende ”løsninger” på folkeskolens problemer. Vi skal fortsat forsøge at lære af erfaringerne, men det må ske samtidig med, at vi er åbne overfor, at løsningen på problemerne skal findes på et helt andet niveau. Det er ikke sandsynligt at ”mere af det samme” kan løse de udfordringer, som folkeskolen kommer til at stå overfor i fremtiden. Det er ikke sandsynligt, at flere undervisningstimer og bedre uddannede lærere vil være tilstrækkeligt til at klæde børn og unge på til fremtiden. Det er ikke sandsynligt, at den Folkeskole, der stadig rigtigt mange steder er rundet af industrisamfundets krav og forventninger, er det rigtige svar på vidensamfundets udfordringer.
Derfor er det mit håb, at man på Marienborgmøderne har modet til at se fremad og der få øje på, hvad det er, Folkeskolen har brug for – og at man i det lys ser på erfaringerne. Det vil under alle omstændigheder være en stor fejl at tro, at de rigtige løsninger findes med udgangspunkt i det faktaark, som Statsministeriet har udsendt før møderne.
Kommentarer: