Sikke noget vrøvl – og det tør jeg godt sige!!!
Skrevet den 11. januar 2010 af Asser Amdisen
I dagens aviser er journalister og politikere helt oppe i det røde felt for at forsvare ytringsfriheden.
Årsagen er, at halvdelen af kunstnere, museumsledere og andet godtfolk i en undersøgelse lavet af ugebrevet A4 har udtalt, at de udøver selvcensur og føler at ytringsfriheden er truet.
Nu kender jeg ikke ordlyden af de spørgsmål Ugebladet A4 har stillet, men jeg vil ærligt talt tvivle på om de har fået hele omfanget af problemet afdækket.
Som gammel museumsleder ved jeg, at hvert år i september bliver samtlige danske museumsledere langt mere regeringsvenlige end de plejer at være. Årsagen er simpel. Omkring første oktober skal man aflevere sin ansøgning til den pulje i kulturministeriet, der kan give penge til større undersøgelser og de rigtig store udstillinger. Derfor retter man ind. Man finder på undersøgelsesområder, der støtter op bag kulturministeriets satsninger, som fx det berømmede Industrikulturens år, som var Brian Mikkelsens (vellykkede) forsøg på at få samtlige museer til at propagandere for den holdning, at socialdemokratiet er forældet.
Derfor kan det virkelig undre, at den form for selvcensur som samtlige offentlige ledere kender til, men som man næppe vil stå frem med offentligt ikke er blevet nævnt i forbindelse med undersøgelsen. Selvfølgelig er der sikkert nogen, der har fundet fløjlshandskerne frem for ikke at krænke en minoritet, men hvad er egentligt værst. At man som flertal og holdningsdanner passer på ikke at krænke et mindretal eller at man som majoritet og statsmagt forsøger at begrænse systemkritikere?
Den nuværende regering begyndte i 2001 et voldsomt angreb på holdningsdannere, der var kritiske over for regeringen og staten. I dag gennemsyrer det kulturen både inden for kulturverdenen, hvor man styrer gennem puljer og inden for højskoleverdenen, hvor man styrer gennem tilskudslovgivningen. Inden for hele statsapparatet har man flyttet flere og flere penge fra driftsbevillinger til puljebevillinger. Denne udvikling viser, at opfordringen til selvcensur ikke er en tilfældig konsekvens af forvaltningsændringer, men en bevidst strategi. Denne form for holdningsstyring og opfordring til selvcensur var langt mere interessant end frygten for somaliere med økser.
Selvfølgelig kan Carina Christensen og kulturministeriet nu tage endnu en tur i tegningskarrusellen, men det var måske lidt mere relevant at kigge på træstammen i ministeriet og statens eget øje!!!
Kommentarer: