At tage på højskole giver dig mulighed for at forberede dig på en uddannelse efter højskoleopholdet eller blive afklaret i forhold til valg af uddannelse.
På højskolen kan du både specialisere dig inden for bestemte fagområder eller afprøve dine evner og interesser på en række af fag. Du har også mulighed for at tage f.eks. HF-enkeltfag eller GSK samtidig med, at du er på højskole.
Lange ophold: Uddannelsesforberedelse og kompetencegivende uddannelse
Mellemlange ophold: Uddannelsesforberedelse og kompetencegivende uddannelse
På højskolen talte jeg en del med lærerne om uddannelse, ikke i timerne, men bare når der lige var tid til det. Min psykologi- og filosofilærere var bl.a. gode til at fortælle om, hvordan de humanistiske fag kunne bruges, og hvilke oplevelser de havde haft i forbindelse med deres uddannelse
Spar nogle penge op og tag et højskoleophold, rejs Sydamerika tyndt eller tag til Island og arbejd på en gård – det vigtigste er at få nogle nye oplevelser og nogle nye perspektiver på tilværelsen. Og brug så samtidig tiden til at tænke over, hvad du godt kan lide at beskæftige dig med, og hvad du virkelig interesserer dig for, så du bliver – om ikke 100% - så i hvert fald meget mere afklaret omkring, hvilken uddannelse du har lyst til og lige så vigtigt; hvilke uddannelser du IKKE har lyst til
Mit højskoleophold ændrede planerne og sendte mig videre som studerende på Informationsvidenskab med en nærværende vennekreds, en bredere samfundsmæssig forståelse og større tolerance i rygsækken
Den politisk dannede person viser ansvar overfor fællesskabet ved at indgå i dialog.Jürgen Habermas