Vrå Højskole

Vrå Højskole
Vrå Højskole ligger i Vendsyssel tæt på Vesterhavet, Hjørring og Løkken. Skolen ligger 5 minutters gang fra banegården, er nabo til Kunstbygningen med Engelund-samlingen.
Vi har egen biograf. Trådløst Internet på hele skolen. Adgang til motionscenteret i Vrå.
Skolens værksteder står til fri afbenyttelse 24/7.
Vi har på Vrå Højskole en unik mulighed for grundig
vejledning. Dette gælder både studie- og erhvervsvejledning men også, og ikke
mindst, den eksistentielle vejledning.
Forberedende til erhvervsskolerne. Mange muligheder for
tilskud.
Liniefagene
Kunstlinien - NYT
På kunstlinien vil du komme til at arbejde med: ovnformet glas, keramik og raku, smykker i sølv og andre materialer, bronzestøbning, billedkunst - acryl, olie og akvarel.
Kunstliniens fællesprojekt bliver at arrangere en udstilling, med alt hvad det indebærer af opbygning, markedsføring, økonomi, pressekontakt og meget andet.
Pædagog-linien - NYT
- Psykologi, pædagogik og metodik. Kreative fag og musik. 3 ugers praktik.
I samarbejde med institutionerne i Vrå får du chancen for at få en forsmag på det at være pædagog eller fritidsleder.
Skolelinien
9. og 10. klasseseksamen i dansk, matematik, engelsk og
samfund. Ordblindeundervisning. I samarbejde med EUC-Nord.
Dansk som 2. sprog
Kultur, historie, politik og interkulturelle færdigheder.
Fotojournalistik
Visuel fortælleteknik, kameraets virkemidler,
billedebehandling, tekstskrivning, fotojournalistikkens genrer. - I samarbejde
med billedredaktør og pressefotograf Søren Schnoor, Politikken.
Fotografi
Analogt og digitalt. Stort studie, veludstyret mørkekammer
og galleri. Eksperimenter med teknikker som flydende emulsion, cyanotypi, Van
Dyke, bromoil, toninger og meget mere.
Tekstil & Design
Mønsterkomposition, tilskæring, syning af beklædning, og
sy-teknikker. - Forskole til en uddannelse som skrædder/designer.
Musik
Musikteori, rytmelære, akkordlære, soloundervisning, kor,
improvisation. Veludstyrede musiklokaler, professionelt analogt/digitalt
lydstudie og mange instrumenter til rådighed døgnet rundt.
Nordisk
Besøg den færøske højskole i Thorshavn og højskolen Ringerike
i Norge. Linien handler om udveksling af kultur, samfund, musik og kreative
ideer.

Kurser