Uldum Højskole - Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD)
 

 

Uldum Højskole

Frihed til forskellighed - med frit fagvalg

Uldum Højskole er en moderne og visionær højskole, der giver den enkelte stor frihed og mange valgmuligheder. Vi er en af landets største almene højskoler, hvor du kan møde spændende og engagerede unge med vidt forskellige erfaringer og baggrund. Vi har typisk 60-70 elever på de lange kurser og langt de fleste er fra Danmark, men vi har også elever fra Norden, Europa og resten af verden!

Vi har ikke linier eller obligatoriske fag, men derimod et meget bredt og omfattende fagudbud og meget fine undervisningsforhold med egen svømmehal, musikhus med lydstudie, idrætssal, mange kreative værksteder, udendørsbaner til beachvolley og basket, café og lækre værelser med eget toilet og bad og internetadgang.

Du kan frit sammensætte dit ugeskema ud fra mere end 50 forskellige fag. Mindst hver anden måned kan du vælge helt nye fag. Udenfor undervisningstiden kan du bruge svømmehallen, de åbne værksteder, indgå i elevernes mange interessegrupper eller deltage i aftentilbud med foredrag, debatoplæg, kulturindslag, film, sangtimer m.m. I weekenden er der cafeaftener ofte med levende musik, kulturtilbud eller et brag af en fest. Dine venner og familie er velkommen til at besøge dig på hverdage og i weekenden.

Uldum Højskole er også den længst fungerende højskole i verden. Vi startede i 1849, samme år som demokratiet blev indført i Danmark. Vi er stolte af vores historie, og vi værner om skolens frisind og frihedssyn, sociale ansvarlighed og demokratiske traditioner.

Kurser



 
Højskolens 'logo'

Typiske spørgsmål og svar | Ledige stillinger på højskolerne | Om hjemmesiden | Netværk | Folkehøjskolernes Forening i Danmark (www.ffd.dk)