SeniorHøjskolen, Nørre Nissum - Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD)
 

 

SeniorHøjskolen, Nørre Nissum

SENIORHØJSKOLEN

SeniorHøjskolen er en folkehøjskole, der henvender sig til voksne og ældre mennesker, som stadig er aktive og nysgerrige. SeniorHøjskolen er oprettet og bygget til sit formål i 1971 og har plads til 80 kursister. Alle værelser har eget bad og toilet, og alle, der ønsker det, kan få enkeltværelse. Vi har egen svømmesal med 31 grader varmt vand.

SeniorHøjskolen ligger i landsbyen Nørre Nissum, tæt ved Lemvig, i et meget smukt og kuperet landskab tæt ved Limfjorden, Vesterhavet og Klosterhedens Statsskovdistrikt. Skolen ligger i en stor park med petanguebane og en lille sø. Der er bustransport fra og til Struer ved hvert kursus.

I køkkenet anvender man hovedsagelig økologiske råvarer, og vi prioriterer den sunde og nærende kost højt – samtidig med, at det gerne må se godt ud! Skolens kost og nye opskriftsbog kan sammen tjene som inspiration til madlavningen derhjemme. Højskolen er naturligvis røgfri.

Højskole er samvær, undervisning og fællesskab. Undervisningen foregår dels som foredrag, dels som valgfag med mulighed for fordybelse i en række forskellige områder som f.eks. litteratur, historie, musik, natur, religion, kreative fag, motion m.fl.

Vi har 3 kursustyper: Oplevelses- og emnekurser (ugekurser), ugekurser med temaer og valgfag, og 14 dages kurser med 2 tema-dage og valgfag.

På alle kurser er der naturligvis fælles morgensang, fælles foredrag og aftenprogram. Man kommer ud, både til fods og i bus og oplever den storslåede vestjyske natur og Vesterhavet på både hel- og halvdagsture. Prisen for disse fællesture er inkluderet i kursusprisen.

Kurser



 
Højskolens 'logo'

Typiske spørgsmål og svar | Ledige stillinger på højskolerne | Om hjemmesiden | Netværk | Folkehøjskolernes Forening i Danmark (www.ffd.dk)