Jaruplund Højskole

Jaruplund Højskole er en dansk folkehøjskole, der ligger syd for den dansk-tyske grænse, kun få kilometer uden for storbyen Flensborg. Højskolen er placeret ved en sø i naturskønne omgivelser. Tilskud fra stat og kommune og retten til at bevare dagpenge under ophold svarer til reglerne for andre danske højskoler. Et ophold på Jaruplund Højskole regnes ved forskellige uddannelser desuden både som højskole og udland. Jaruplund Højskole giver dig mulighed for faglig fordybelse og glæde ved samværet med andre mennesker. Beliggenheden syd for grænsen sikrer indsigt og inspiration i mødet med regionens flerkulturelle tilbud, hvor dansk, tysk og frisisk samarbejder og sætter grænser. Jaruplund er dog først og fremmest en dansk højskole, hvor samfundssind, sprog, kunst og kulturhistorie giver inspirationen.
Kurser