Idrætshøjskolen Århus - Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD)
 

 

Idrætshøjskolen Århus

Idrætshøjskolen Århus udfordrer din krop og dit hoved.

PÅ IDRÆTSANLÆGGENE – hvor du sveder tran, mens teknik, taktik og kondition forbedres.

I NATUREN – hvor du kaster dig ud i eventyr på vand, i bjerge, sne, eller skov.

MED DINE VENNER – til kulturelle indslag, debat, videohygge eller gode fester.

Idrætshøjskolen Århus er kort sagt stedet med nye mennesker, nye muligheder og nye oplevelser.

Skolen med skov, strand, sne og storby.

Vores skole har fremragende idrætsfaciliteter, og vi har praktisk talt skoven og stranden i vores baghave. På blot ti minutter kan du cykle fra IHÅ til hjertet af Århus hvis mange kulturelle tilbud, vi benytter i stor udstrækning. Vores eget kulturliv udtrykkes gennem en lang række kreative fag og store musikalske traditioner. Er du til alpint, telemark eller snowboard, tilbyder vi seks uger om året på ski i alperne – forberedende til Dansk Skiforbunds instruktøruddannelse.

Test talentet og få styr på karrieren.

Du designer dit eget skema og kan vælge mellem ti idrætsspecialer. Ønsker du at teste talentet, tilbyder vi akademier i fodbold, håndbold, dans og badminton.Hvis du brænder for at planlægge og udføre events, kan du blive elev på Eventmageriet, som IHÅ tilbyder i samarbejde med Danmarks Smukkeste Festival. Her får du praktisk erfaring og et netværk, som du kan bruge til at styre din karriere i den retning, du ønsker. På IHÅ er der et internationalt miljø, ofte med fuldt hus og 120 elever fra hele verden.

På IHÅ kommer du videre. Til et stærkt sammenhold. Til helhed. Til balance mellem din krop og dit hoved.

Vi glæder os til at se dig på IHÅ!

Læs IHÅ's online magasin

Kurser



 
Højskolens 'logo'

Typiske spørgsmål og svar | Ledige stillinger på højskolerne | Om hjemmesiden | Netværk | Folkehøjskolernes Forening i Danmark (www.ffd.dk)