Gymnastikhøjskolen i Ollerup
Ollerup er en gymnastikhøjskole. Derfor fylder gymnastik og idræt meget i hverdagen, men vi har også en række almene og kreative fag. Vi mener, at både krop og sjæl skal leve i et menneske. Ingen bliver hele mennesker ved at fokusere ensidigt. Vi vægter alsidigheden - både i valgfag og obligatoriske aktiviteter og i en bred vifte af gymnastik og idræt. Men også alsidighed gennem åbenhed og internationalitet.
Det kræver ingen særlige forkundskaber at være elev på Ollerup, hverken mht uddannelse eller idrætslige færdigheder. Men vi forventer, at du er med og tager del, når du er elev. Til gengæld får du inspiration og mulighed for at udvikle nye sider af dig selv. Du får stimuleret din kreativitet og fantasi. Her er plads til at være anderledes og til at være sig selv.
Kurser