Europahøjskolen på Kalø

hvad tænder du på?
Hvad enten du tænder på politik og internationale forhold, vil lære et verdenssprog, er til kommunikation & journalistik, har lyst til at beskæftige dig med krop og natur, vil tænke store tanker uden grænser, forberede et ophold ude i verden og få en solid viden med i bagagen - eller måske lidt at det hele – så er Europahøjskolen noget for dig.
Hvad kan vi tilbyde?
Her mødes unge fra hele verden på et af de smukkeste steder i Danmark, tæt på Kalø Vig og Mols Bjerge og en halv times kørsel fra Århus. Skolen har små hyggekroge & store plæner, et veludstyret bibliotek & en hyggelig biograf, boldbaner & sportshal, poolbord, trådløst internet & computerrum - og Café Stalden, der er et yndet mødested i fritiden.
Skolens køkken er under omlægning til 100% økologi og nærmer sig målet med hastige skridt. Vi serverer dejlig og sund mad og spiser den sammen med eleverne fra Kalø Økologisk Landbrugsskole, som vi deler bygninger med.
vi er europæere?
Vi er en del af Europa, af et værdifællesskab, der gør os til europæere. Og på Europahøjskolen ser vi vores europæiske arv i øjnene og diskuterer flerkoneri, politik, børneopdragelse, EU, investeringer, litteratur, spejderbevægelse og meget andet. Vi mener, den kritiske tanke er et godt udgangspunkt. Vi underviser i spørgsmål, ikke i svar. Hos os er der højt til loftet og plads til store og små tanker, men ikke til tomme ord. Det er en aktiv beslutning at tage på Europahøjskolen, og bevægelsen standser ikke der.
På vores hjemmeside kan du se, hvordan du sammensætter dit skema.
Kurser