Brandbjerg Højskole

”Liv uden bevægelse kan være godt nok for gulerødder og kålhoveder.” N.F.S. Grundtvig, 1834.
BRANDBJERG HANDLER OM BEVÆGELSE-, SJOV-, FÆLLESSKAB - OG PROJEKTER MED MENING.
IDÉ- & PROJEKTUDVIKLING
Brænder for kreativiteten
Vi tilbyder dig et heftigt og intenst bekendtskab med hele den kreative proces fra idé til færdigt projekt. Måske har du allerede en masse drømme, der mangler luft under vingerne? Måske mangler du bare konkrete værktøjer? Alle kan lære at bruge deres kreativitet. Her lærer du at få fuldt udbytte af dine evner som idé - og projektudvikler. Brandbjerg Højskoles "Raketfabrik" har dét kreative miljø, hvor dine drømme kan tage form, udvikle sig, og blive skudt af i form af virkelige projekter, som betyder noget også for andre end dig selv.
MUSIK
Brænder for musikken
Brandbjerg Højskole har en lang musiktradition og musik præger i særlig grad skolens kreative miljø. Musik på Brandbjerg er både individuel dygtiggørelse og en fælles oplevelse af, at tingene går op i en højere enhed. Uanset om vi er på turné, på Jelling festival, indspiller en cd eller jammer til festen, handler det om rendyrket spilleglæde. I Brandbjergs musiske miljø får du den vejledning og udfordring, du behøver for at udvikle dit talent, hvad enten du stiler efter optagelse på MGK eller vil dyrke musikken som din suveræne fritidsbeskæftigelse.
KUNST
Brænder for kunsten
På Brandbjerg Højskoles kunstkursus lærer du at arbejde kreativt, at lege og eksperimentere og at få og give ny inspiration gennem fællesskabet i et intenst værkstedsmiljø. Vi skaber vores eget rum, hvor tid og sted ophæves og hvor du mærker den boblende begejstring ved fælles inspiration og den rolige glæde, når du drømmer dig ind i dit arbejde og bliver ét med dine hænder. Atelieret står åbent for dig døgnets 24 timer. Man ved jo aldrig, hvornår man føler sig inspireret! Efter et kunstkursus på Brandbjerg Højskole har du overskud til selvstændigt at arbejde videre med din kunst og din kreativitet.
IDRÆT OG FRILUFTSLIV
Brænder for bevægelse
Elsker du at bevæge dig i naturen? At bruge kroppen og mærke følelsen af pulsen, når hjertet pumper vildt, og frisk luft fylder dine lunger? At fornemme flowet, når alle ord forsvinder, og samarbejdet går op i en højere enhed? At føle udmattelsen efter lang vandring, når du dejser om i det høje græs og stirrer op i en blå himmel med drivende skyer? I & F handler om bevægelse i mere end én forstand. Du bevæger dig fysisk, socialt, mentalt og fagligt. For I og F er leg og alvor, det er sjov og spænding, det er projektplanlægning og refleksion, og det er udfordring og eftertanke. På Brandbjerg har vi en fantastisk natur til I og F. Her opøver du specifikke færdigheder og får frigivet ressourcer, du ikke anede, du havde. Her lærer du at føre dine ideer ud i livet og at lægge nye dimensioner til oplevelserne gennem efterfølgende fælles refleksion. Idræt og friluftsliv kan få alvorlige konsekvenser for dine fremtidige valg! Se her hvordan bevægelse og kajaksejlads skaber glæde i det fri
OM BRANDBJERG
På Brandbjerg Højskole mødes hvid herregårdsidyl med klassisk modernistisk arkitektur. Lige udenfor døren finder du en vaskeægte park og den bjergtagende Grejsdal – Danmarks svar på Grand Canyon. Det er værd at nævne, at Brandbjerg Højskole også har eget mac-lydstudie, mountainbikes, filmudstyr, keramikværksted, shelteriskoven, alm cykler til udlån, mobilt trådløst netværk, film- og billed-redigeringslokaler, tolkeanlæg, 50ha. jagt til jagt ivrige elever,bibliotek, golfudstyr, golfbane, træningscenter, biograf, gymnastikredskaber og meget mere. Du keder dig aldrig på Brandbjerg.
VALGFAG
Drama
Idéudvikling
Jagt
Golf
Tons & træning
Dans
Volleyball
Mountainbike
Selvudvikling
Meditation
Rotation
Percussion
Sang
Kor
Filmkundskab
Filmproduktion
Hollywood
Idræt
Mad med Mod
Fotografi
Funk og R' n' B
Sociologi
Skriveværksted
Kunst
Kurser