http://www.ffd.dk da-DK (c) 2010 Asser Amdisen Mon, 11 Jan 2010 16:44:39 GMT Mon, 11 Jan 2010 16:44:39 GMT Raccoom rss generator, website http://raccoom.sytes.net, email chrisdarebell@msn.com 120 I dagens aviser er journalister og politikere helt oppe i det røde felt for at forsvare ytringsfriheden. Årsagen er, at halvdelen af kunstnere, museumsledere og andet godtfolk i en undersøgelse lavet af ugebrevet A4 har udtalt, at de udøver selvcensur og føler at ytringsfriheden er truet. Nu kender jeg ikke ordlyden af de spørgsmål Ugebladet A4 har stillet, men jeg vil ærligt talt tvivle på om de har fået hele omfanget af problemet afdækket. Som gammel museumsleder ved jeg, at hvert år i september bliver samtlige danske museumsledere langt mere regeringsvenlige end de plejer at være. Årsagen er simpel. Omkring første oktober skal man aflevere sin ansøgning til den pulje i kulturministeriet, der kan give penge til større undersøgelser og de rigtig store udstillinger. Derfor retter man ind. Man finder på undersøgelsesområder, der støtter op bag kulturministeriets satsninger, som fx det berømmede Industrikulturens år, som var Brian Mikkelsens (vellykkede) forsøg på at få samtlige museer til at propagandere for den holdning, at socialdemokratiet er forældet. Derfor kan det virkelig undre, at den form for selvcensur som samtlige offentlige ledere kender til, men som man næppe vil stå frem med offentligt ikke er blevet nævnt i forbindelse med undersøgelsen. Selvfølgelig er der sikkert nogen, der har fundet fløjlshandskerne frem for ikke at krænke en minoritet, men hvad er egentligt værst. At man som flertal og holdningsdanner passer på ikke at krænke et mindretal eller at man som majoritet og statsmagt forsøger at begrænse systemkritikere? Den nuværende regering begyndte i 2001 et voldsomt angreb på holdningsdannere, der var kritiske over for regeringen og staten. I dag gennemsyrer det kulturen både inden for kulturverdenen, hvor man styrer gennem puljer og inden for højskoleverdenen, hvor man styrer gennem tilskudslovgivningen. Inden for hele statsapparatet har man flyttet flere og flere penge fra driftsbevillinger til puljebevillinger. Denne udvikling viser, at opfordringen til selvcensur ikke er en tilfældig konsekvens af forvaltningsændringer, men en bevidst strategi. Denne form for holdningsstyring og opfordring til selvcensur var langt mere interessant end frygten for somaliere med økser. Selvfølgelig kan Carina Christensen og kulturministeriet nu tage endnu en tur i tegningskarrusellen, men det var måske lidt mere relevant at kigge på træstammen i ministeriet og statens eget øje!!! http://www.ffd.dk/weblogs/det-er-jo-bare-min-mening!/2010/1/11/sikke-noget-vroevl-–-og-det-toer-jeg-godt-sige!!! Asser Amdisen selvcensur, islam, demokrati Mon, 11 Jan 2010 16:44:38 GMT http://www.ffd.dk/31362 Danmarks mest handlekraftige parti, som ikke er bange for at skyde et håndfast forslag op midt i agurketiden – har nu foreslået, at der skal indføres et forbud mod burka’er og lignende beklædningsgenstande. På nærmest radikal vis kan de godt nok ikke selv stemme for forslaget, men det blev offentliggjort meget håndfast og aggressivt. Mindre handlekraftige liberalsocialistiske kræfter har naturligvis forsøgt at skyde forslaget ned, men herfra synes jeg, at det bør overvejes grundigt. Der er store perspektiver i at forbyde klædedragt, som på den ene eller anden måde er et resultat af gruppepres – som overlærerinde Espersen begrundede forslaget. Faktisk er der en række andre fine eksempler på undertrykkende klædedragt, som man bør overveje: • Slips. Dette torturinstrument er en videreudvikling af pibekraven fra 1500-tallets borgerdragter. Det bliver garanteret ikke båret af lyst, men er et bevis på os stakkels mænd underkastelse under sociale og historiske normer. • Kjoler. Gennem århundreder er kvindekønnet blev iført denne undertrykkende beklædningsgenstand, hvis inderste formål er at forhindre fysiks udfoldelse – og sikre nem adgang for handyrene. Den må væk!!! • Øreringe. En rituel lemlæstelse af kvinder, som hænger sammen med et barbarisk overgangsrite. • Bare tæer i sandaler. Halvdelen af verdens befolkning må underkaste sig denne skik, som skyldes et matriarkalsk pres på stakkels uskyldige mænd. • Tøj. På grund af puritanske og religiøse traditioner går folk ikke nøgne selvom det er varmt. Forbyd tøj, når temperaturen er over 20 grader. Find selv på flere – det er væsentligt at huske at det er en væsentlig dansk værdi, at staten bestemmer, hvilken klædedragt man skal have på. Når der ikke er flere forbud skyldes det fantasiløshed – og de kulturradikale halal-socialister, som også der må påtage sig ansvaret. Tak til de konservative for i det mindste at fremsætte et forslag, der er så absurd, at det er sjovt. Efter regimets natlige terroroverfald flygtningene i Brorsons Kirke er det rart med et godt grin!! http://www.ffd.dk/weblogs/det-er-jo-bare-min-mening!/2009/8/19/forbyd-al-paaklaedning-i-varmen!! Asser Amdisen burka, espersen, brorsons Mon, 09 Nov 2009 11:06:34 GMT http://www.ffd.dk/28006 Regeringen og Dansk arbejdsgiverforening vil tvinge de unge op af sofaen med gulerod og stok. Guleroden er mere vejledning og stokken er beskæring af børnepenge mm. Om det virker på de 15-17årige ved jeg ikke, men det er sikkert, at de 19-25 årige, der allerede er tabt, næppe vil have gavn af de initiativer, og det lyder for mine øre dyrt at tabe 10.000 mennesker på gulvet. Disse unge, der intet laver, skal ikke hjælpes med vejledning og trusler. Vejledningen skal de have, men det er ikke nok – de ved godt hvilke muligheder de har – de ved bare ikke, hvordan og hvorfor de skal gribe ud efter dem. Deres væsentligste problem er, at de ikke tror på egne evner og tit føler, at det er nemmere at give op end at bide sig fast. Det betyder, at de undlader at påbegynde projekter, uddannelser og karriereinitiativer, som kunne få deres liv i gang. På Ryslinge Højskole gør vi noget ved det. Gennem undervisning i projektledelse og selvledelse, samt gennem intensiv, individuel coaching af de enkelte elever, kan vi give dem redskaberne til at gøre noget færdig. Gennem sang, kunst, udflugter og fællesskab kan vi skabe selvværd, så de synes, at de har noget at byde på i forhold til resten af verden. Vigtigst er dog, at når de er hos os, hjælper vi dem til at færdiggøre et projekt – vi giver dem en succes. Det er nøglen til at komme videre – de skal kunne noget, ville noget, og turde tro på sig selv – så skal de nok komme i gang. Vi bor i et land, der har skabt højskolen, som er perfekt til at give unge selvværd og fællesskab. Dette er noget helt specielt dansk. Ganske vis skal man betale for sit ophold, men hvor eller i verden kan man få en start på livet og en ny fremtid for kun kr. 25.000. Højskolen skaber aktive mennesker, der tager kontrollen over eget liv og skæbne. Der er ingen grund til at tabe de 19-25 årige, som efter min mening sagtens kan reddes. Løsningen på deres problemer kan være et højskoleophold, hvor de bliver skubbet i gang og op af sofaen. Højskolen er hverken støvet eller kedelig – den er begyndelsen på et nyt liv. http://www.ffd.dk/weblogs/det-er-jo-bare-min-mening!/2009/9/27/vi-kan-faa-de-unge-op-af-sofaen Asser Amdisen ungdomssløvsind, arbejdsmarked Mon, 09 Nov 2009 11:06:34 GMT http://www.ffd.dk/28303 Nu vil jeg også blogge! Alle mener noget om alting og her på sitet mener man meget om højskolen. Det jo sådan set logisk nok, men hvis blog-miljøet virkeligt skal blive til noget, så er det afgørende, at vi blogger ikke om os selv, men om resten af verden. Det er glimrende med højskoledebat, men resten af verden venter. Danmark er i krig, masser af mennesker går ned med stress, krisen kradser. Højskolens eksistensberettigelse ligger i, at vi kan se på verden, tale om verden i vores eget lukkede rum og derfor på længere sigt forandre verden, når vi til sidst bevæger os tilbage til verden. Kold mente, at når bønderkarlene var færdige med at være hos ham, vendte de tilbage til deres liv, men ikke på samme måde. Sådan er det også i dag. Eleverne kommer til os vi taler om verden, livet og sandheden og håber, at de går tilbage ud i verden som mere hele og mere aktive mennesker, så de gør deres eget liv – og verden – bedre. Denne blog handler derfor ikke om højskolen. Den handler om livet, politikken, verden, sandheden og det, jeg synes, er vigtigt i livet. Den er ikke Ryslinge Høj- og Efterskoles blog – det er min blog, hvor jeg skriver, hvad jeg synes og siger, hvad jeg mener. Asser Amdisen http://www.ffd.dk/weblogs/det-er-jo-bare-min-mening!/2009/4/19/nu-vil-jeg-ogsaa-blogge! Asser Amdisen asser, ryslinge Mon, 09 Nov 2009 11:06:33 GMT http://www.ffd.dk/26990 I lørdags var jeg til gymnastikopvisning. Bellingegymnasterne holdt deres årlige lokalopvisning, hvor både eliteholdet med dets badutspringere og minierne med rottehaler i håret har deres plads. Min personlige interesse i forestillingen var en drønspændt seksårig med lyse krøller og strutskørt. Spændingsniveauet og forventningerne var skruet noget op ved udsigten til et mesterstykke af smidighed og balancekunst fra familiens yngste – hun leverede skam også varen (det gør hun altid), men alligevel var det med en ubehagelig smag i munden, at jeg forlod opvisningen. Enhver normal gymnastikopvisning starter med indmarchen. Helt tilbage i skytte- og gymnastikbevægelsens rødder var det en semi-militær øvelse, hvor bønderkarlene i stram march demonstrerede taktfasthed og disciplin, som skulle få diktatoren Estrup til at ryste for Venstres bondehær. Ud over det særlige syn det altid er at se fireårige børn i militærmarch var det dog denne gang en helt særlig oplevelse. Normalt foregår indmarchen til festlige toner som ”Nu kommer jens med fanen” eller lignende. I år var festen blevet til en parade og tonerne mindede mere om introen til X-faktor eller Vild med dans. Efter at faner og børn på denne måde kækt var transporteret ind i manegen blev fanerne sænket og pludseligt gjaldede en musicalsopran med ”Der er et yndigt land”. Højt, tårevædet og med hele det nationale følelsesregister i spil – og det var der jeg fik en dårlig smag i munden! Jeg fik en fornemmelse af, at jeg var midt i et betydningsskred, som både var voldsomt og ubehageligt. Indmarchen og fanerne, nationalsangen og gymnastikken var alle sammen dele af et ritual, som historisk har sin baggrund i noget militært, men som gennem 150 års opblødning var blevet en historisk ramme om det folkelige idrætsliv. I stedet fik den kvalmesentimentale version af nationalsangen mig til at tænke på Pia Kjærsgårds fascistoide nationalisme, på den langsomme undergravelse af borgerrettigheder under henvisning til forsvar for demokratiet, og danske soldater, der under påskud at skabe fred, fører krig i fremmede egne. Jeg følte, at det ritual som var en del af min opvækst og min baggrund var blevet taget som gidsel i en ny nationalisme, som i bedste fald er en dårlig kopi af en amerikansk nationalisme. Folk bøjede hovederne og lignede mere en gruppe i bøn end en gruppe i fællesskab. En bøn til Danmark! Mit Danmark er ikke et, man beder til. Det er ikke en sentimental solo, men en fællessang. Det er ikke faner der bøjes for nationen, men flag der vejrer i vinden over en fest. Fornemmelsen af, at der er nogen, der har perverteret min danskhed er jeg efterhånden vant til, men her så jeg min datter i midten af det. Jeg så hende på den dag, som hun havde set frem til. Hun havde øvet sig og glædet sig. Det var en dag hun ville huske både med hjerne og med følelserne. Nu skal hun nok klare sig – hun fik et par timers lektion i alternative nationalitetsbegreber, men det er lidt skræmmende når guddommeliggørelsen af Fædrelandet på den måde bliver til en del af opdragelsen af vore børn. Jeg glæder mig over, at min datter nu er ved at forlade den gymnastikforening – så må vi håbe, at vi kan finde en anden forening, der ved, at nationalsangen er en fællessang. http://www.ffd.dk/weblogs/det-er-jo-bare-min-mening!/2009/4/19/der-er-et-yndigt-land Asser Amdisen nationalisme, dannebrog, børn Mon, 09 Nov 2009 11:06:33 GMT http://www.ffd.dk/26996