Nyheder

Klaphat-kursus godkendt

System — Tue, 22 Jun 2010 09:13:59 GMT

Tilbage i april kunne Ekstrabladet bringe historien om, at man på Ryslinge Højskole afholdt et sommerkursus under VM i fodbold med elementer som ”sy din egen klaphat” og ”vælg din kampøl” og ”få kvalitetshotdog til kampen”. Det skabte en del røre og kritik af ikke mindst markedsføringen af kurset. Undervisningsminister Tina Nedergaard var ikke begejstret for, at staten skulle yde støtte den form for kursusvirksomhed – uanset om det levede op til lovens krav. Hun indledte derfor et tilsyn, der skulle klargøre, om kurset var i overensstemmelse med loven. Efterfølgende er det generelle tilskud til de korte kurser blevet reduceret kraftigt som led i Regeringens såkaldte Genopretningsplan. Resultatet af tilsynet foreligger nu, og heraf fremgår det, at kurset er fuldstændig lovligt og i orden. Forstander for Ryslinge, Asser Amdissen, ser sig dog nødsaget til at aflyse kurset – fordi der endnu ikke er nok tilmeldinger. Han skriver som svar til ministeriet: ”Desværre kommer ministeriets godkendelse for sent til, at vi kan gennemføre kurset. Om den megen polemik, ministerens forhastede og overdrevne kommentarer til kurset og den lange sagsbehandlingstid har påvirket deltagerantallet negativt, er umuligt at sige med sikkerhed, men den har næppe bidraget positivt. Under alle omstændigheder ser vi os nødsaget til at aflyse kurset.”

De grå hjelme holder kulturgryden i kog

System — Fri, 11 Jun 2010 08:59:22 GMT

Den typiske gæst til et foredragsarrangement en kvinde mellem 50 og 69 år. For det er de midaldrende kvinder, der forbruger kulturen, mens det er mændene, der producerer den. Og de ihærdigste af kulturforbrugerne sluger alt råt – lige fra klassiske koncerter over biografture og til foredragsarrangementerEn kulturel altæder Annelise Sylvestersen er en af de kvinder, som i høj grad nyder godt af det danske kulturliv. Hun er 65 år gammel, pensioneret pædagog og har et +1 årskort til både Tivoli og Louisiana, hvilket betyder, at hun gratis må tage en ven med. ”Jeg fandt ud af, at Niels Jørgen Steen var dirigent i Tivolis Big Band, som spiller derinde alle dage undtagen fredag, og man skal jo kun gå derind tre gange, så er årskortet betalt. Derudover er der jo Fredagsrock; blandt andet spiller Lis Sørensen, og Dalton-brødrene har lige givet koncert. Og så er haven altså meget smuk med alle de fine blomsteropsætninger.” Sådan forklarer Annelise Sylvestersen sit årskort til Tivoli. Det, der bedst kendetegner Annelise Sylvestersens kulturforbrug, er, at hun ”bruger kulturlivet på et bredt plan”, som hun formulerer det. Hun siger: ”Jeg er vild med al kultur. Måske lige bortset fra musicals og videokunst. Men jeg tvinger mig til at se videokunst for at følge lidt med i genren.” Med sit brede kulturforbrug minder hun om den gruppe af kulturforbrugere, som i en undersøgelse fra SFI bliver kaldt ’altæderen’. Mads Meier Jæger, som stod bag undersøgelsen, forklarer: ”Altæderne forbruger alt, hvad de kan komme i nærheden af kulturelt. Der er over 50 % sandsynlighed for, at de har benyttet alle de seks kulturtilbud, vi har målt på, i løbet af det seneste år – biografen, klassisk koncert, opera, teater, museum/galleri og avislæsning. Det er altså en gruppe, som ikke er snobbet i sådan en klassisk forstand. I stedet har de en bred smag. Den ene dag går de på Bakken, og den næste dag i Det Kgl. Teater og ser Wagner.” Mads Meier Jæger fortæller, at denne gruppe i 2004 bestod af 16 % af befolkningen, mens den i 1960’erne udgjordes af bare 1 % af danskerne, men at der i hele perioden er flere kvindelige såkaldte altædere end mænd. Desuden er der en overrepræsentation af unge i gruppen af altædere, men i løbet af årene er der blevet stadig flere ældre i gruppen. Kvinder forbruger og mænd producerer Trine Bille fortæller: ”Meget finkultur har kvinder i de lidt ældre aldersgrupper som den typiske kulturforbruger. Det gælder for eksempel klassiske koncerter og museumsbesøg, men det gælder også for læsning af skønlitteratur, deltagelse på aftenskole og i debatarrangementer.” En nylig undersøgelse fra Kulturarvstyrelsen viser, at den typiske museumsgæst er en 55-årig kvinde fra hovedstadsområdet, der arbejder som folkeskolelærer og engagerer sig i samfundet. Bortset fra, at Annelise Sylvestersen er over gennemsnitsalderen for den typiske museumsgæst, så matcher hun nøjagtig det billede. Da Højskolebladet besøger hende i hendes lejlighed midt på Nørrebro, fortæller hun begejstret om et møde, hun lige har været til i andelsforeningens gårdlaug om at lave legeplads i gården. ”Det er så vigtigt at gøre gården hyggelig og brugbar, så der er flere, der får lyst til at bruge den”, siger hun. Ud over engagementet i gårdlauget sidder hun i andelsforeningens bestyrelse, og derudover er hun engageret i Mellemfolkeligt Samvirke, som hun har været i Kenya med to gange, og desuden har hun netop meldt sig som frivillig medhjælper i et galleri. I det hele taget er hendes hverdag præget af engagement. Annelise Sylvestersen fortæller, at hun går meget på både gallerier og museer, og når hun bliver spurgt, om hun helst går alene eller sammen med nogen, siger hun: ”Jeg gør begge dele. Altså, jeg gider ikke følges med nogen, hvor jeg skal forklare alt, hvad jeg ser, eller hvis de skal læse alt op på skiltene og sådan noget. Jeg nyder at gå alene, men også at tage nogen med til noget, jeg har været begejstret for, og som de normalt ikke ville komme til.” Lektor ved institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet, Peter Duelund, forklarede i forbindelse med Kulturarvstyrelsens undersøgelse museernes slagside til fordel for kvinderne. Han udtalte: ”Det er for eksempel også kvinder, der fortsat læser mest skønlitteratur. I det gamle Danmark gik borgerskabets kvinder hjemme i intimsfæren og havde tid og overskud til at danne sig og læse og dyrke kultur, mens mændene var ude i det hårde businessliv. Det er et gammelt kulturmønster, der er ved at ændre sig, men fortsat er en realitet.” Mads Maier Jæger fremhæver endvidere, at kvinder over 60 er den befolkningsgruppe, der har den laveste arbejdsmarkedsdeltagelse, og som dermed har tid til at bruge kulturlivet. ”På mange måder bekræfter undersøgelser af de typiske kulturforbrugere de traditionelle kønsforskelle og ’fordomme’. Dette gælder også i vid udstrækning i produktionen af kultur”, forklarer Trine Bille. Om end mændene er underrepræsenterede blandt museumsgæsterne, så er de til gengæld overrepræsenterede på museernes vægge og direktionsgange. En undersøgelse af de største danske museers indkøb af malerier i perioden 1989-1998 viste, at kun 6,5 % af museernes indkøb af malerier i denne periode var lavet af kvindelige malere. Også i eksempelvis musik- og filmbranchen dominerer mændene på produktionssiden. Trine Bille fortæller: ”Flere undersøgelser viser, at det er mændene, der dominerer de ledende stillinger indenfor såvel kulturproduktion som inden for mange andre erhverv.” Demokrati og kultur Højskolebladet spørger Mads Meier Jæger, om det er et demokratisk problem, at det er en snæver gruppe af danskere, der eksempelvis bruger museerne. I undersøgelsen ”Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter” fremgår det således, at 52 % af mændene ikke har været til hverken kunstudstilling, klassisk koncert eller i teatret i 2004. For kvinder er tallet 41 %. Og i undersøgelsen fra SFI fremgår det, at 36 % af den voksne befolkning ikke deltager i det danske kulturliv ud over en sjælden tur i biografen eller på biblioteket. ’Sofaløverne’ kalder Mads Meier Jæger denne gruppe. Han siger: ”Nej, det er ikke et stort demokratisk problem. I Danmark bliver kulturlivet støttet rimelig bredt, og dermed er der noget for alle. Desuden er vi det land i verden med lavest indkomstulighed. Vi har en omfordeling til middelklassen, og det er faktisk denne gruppe, som går mest i teatret. Selvfølgelig kan man altid spørge, om man får nok for pengene.” Han fortsætter: ”Der er sket en demokratisering af kulturlivet. Gruppen af kulturelle altædere er vokset kraftigt i løbet af de seneste 40 år og er samtidig blevet en mere broget skare. Tidligere var det kun eliten og det fine borgerskab, der var altædere, mens den brede middelklasse i dag er blevet føjet til gruppen.” Højskolebladet spørger, om denne gruppe ikke blot er en ny form for elite, der viser sit overskud både økonomisk og kulturelt ved at gå til så meget forskelligt som muligt. Mads Meier Jæger siger: ”Det er en mulighed. I hvert fald består gruppen i vid udstrækning af folk med et højt uddannelsesniveau, en relativt høj indkomst, og så er der en overrepræsentation af unge. Faktisk er denne altædende gruppe opstået i hele Europa, og man forsøger rundt omkring at få hold på den. Men man kan i hvert fald sige, at den er et tegn på, at danskerne er langt mere ens i dag end for 40 år siden, når det gælder socioøkonomiske forhold. Fordi de sociale skel er mindre synlige, er det mindre vigtigt for en direktør at differentiere sig kulturelt fra folkeskolelæreren.” Direktør for Købehavns Bymuseum, Jette Sandahl, mener til gengæld, at det er et demokratisk problem. Hun siger: ”Når vores institutioner (museerne, red.) systematisk ikke har kontakt med cirka en tredjedel af befolkningen, og det er den samme tredjedel hele tiden, så må det fra vores side være en aktiv udelukkelse. Det må være noget bestemt, vi gør. Det må være nogle bestemte måder, vi positionerer os på, så vi systematisk ikke er relevante for en meget stor del af befolkningens liv. Og da må vi spørge os selv: Hvad er det, vi gør for at sørge for at holde dem væk?” Endvidere slår Jette Sandahl fast, at det er en vigtig del af museernes forpligtelse at tænke i, hvordan de kan tiltrække et bredere publikum, da det er grundlæggende i både dansk og københavnsk kulturpolitik, at kulturen skal være for alle. Hun siger endvidere: ”I de sidste 100 år har museerne gået og ventet på, at folk skulle ændre sig, så de passede til museumsinstitutionen, men nu er det på tide, at museerne begynder at være opmærksomme på folks behov og tænke over, hvordan de kan blive relevante for folk. Vi tænker i museerne ofte, at det er kommunikationen, den er gal med – altså at vi ikke får vores budskaber godt nok ud –, men måske det i stedet er kernen, der er noget galt med. Vi tænker, at det næsten er naturgivent, at museer består af ting i en montre, men for mig at se er det vigtigt at gentænke institutionen og tænke meget mere på tværs af genrer og at være i kontakt med befolkningen, og hvilke behov folk har.” Opdrages til kunsten Annelise Sylvestersen mener, at befolkningen skal opdrages til at bruge kunst. ”Jeg synes, det er frygteligt, når jeg møder mennesker, der ikke kan læse en bog. Som kun kan spille bipbip- spil og læse dameblade. Ja, det kan selvfølgelig være godt nok, men ikke hvis det står alene.” Ifølge Annelise Sylvestersen er skolerne et godt sted at starte. ”Som det er i dag, er der en tendens til, at børnenes fantasi stækkes. Når vi beder dem tegne deres hus, så siger vi, at det ligner jo slet ikke, og på den måde ødelægger vi folks evne til udfoldelse. Jeg har været heldig at vokse op i et hjem, hvor kunst fyldte en masse. Min far elskede kunst og tog mig ofte med på besøg i gallerierne i Borgergade. Vi havde så mange malerier hjemme, men ofte forsvandt de igen et par uger senere – så skulle vi have rugbrød på bordet. Men der var altid noget pænt at se på, selvom pengene var små.” Også Peter Duelund mener, at skolen spiller en stor rolle. Han siger: ”Især for kunstmuseer betyder uddannelse meget for, om folk kommer. Derfor er samarbejdet med skolerne et sted at starte, hvis man vil brede kultur ud til alle og ikke blot til den snævre elite.”

Gellerup på tynd is

System — Fri, 11 Jun 2010 08:59:22 GMT

Gellerup Højskole skulle være åbnet den 1. august. Det eneste skolen ventede på, var at blive godkendt til at købe en del af Hejredalskollegiet til brug for højskolen. Det har de til gengæld vente enormt længe på. 5 en halv måned for at være mere præcis. Nu har højskolen fået afslag af Socialministeriet, som har behandlet ansøgningen. Begrundelsen lyder, at købet ikke kan godkendes, fordi det ikke vil nedbringe kollegiets gæld, da det er finansieret med pantebrev. Det er et problem for både højskolen og kollegiet, da højskolen skal eje deres egne bygninger til undervisning og beboelse for at blive godkendt, mens kollegiet risikerer at skulle lukke. Højskolen vil nu arbejde videre på at finde en løsning, men siger til JP Århus, at det bliver svært. Det så ellers lovende ud for Gellerup Højskole, som netop har ansat en ny kommunikationsmedarbejder, Mette Marie Karlberg. Hun er skolens anden ansatte, for ud over hende er kun forstanderen Kasper Graarup indtil videre tilknyttet skolen. Planen var, at de nu skulle i gang med at søge lærere, som kan undervise på skolen, hvis fokus er naturvidenskabelig med linjer inden for klima og miljøteknologi, sundhed og ernæring, computerspil og elektronisk legetøj samt arkitektur og konstruktion.

Højskole får starthjælp i Haslev

System — Fri, 11 Jun 2010 08:59:22 GMT

Haslev Kommune virker opsat på, at et farvel til Haslev Udvidede Højskole ikke er ensbetydende med farvel til højskoledrift i det midtsjællandske. Kommunen har vist stor interesse for, at højskoledriften føres videre, hvilket initiativtagerne for den nye skole også får brug for. De budgetterer med 5 millioner kroner, hvoraf de 2 millioner er til etablering, og det er de penge, som kommunen muligvis kan hjælpe med at stille en garanti for. Og der er flere grunde til, at Henrik Vilsbøll, som er initiativtager til skolen, håber at finde en løsning snarest. Den 21. juni går Haslev Udvidede Højskole i betalingsstandsning, og det vil medføre betydelige omkostninger til den nye køber, fordi man skal søge tilladelse til at drive højskole på ny. Derudover håber han på at kunne åbne skolen allerede den 1. august og afholde det første lange kursus i januar 2011. Den nye højskole havde i første omgang fået navnet Højskolen uden Alder, men er nu blevet til Kultur- og Uddannelseshøjskolerne. Henrik Vilsbøll fortæller til Dagbladet Køge, at skolens værdigrundlag handler om fællesskab. ”Det er i bund og grund for at skabe en større forståelse for fællesskabets egenskaber, at et rigtigt fællesskab er et, hvor man får og giver noget. Det er også et væsentligt element ved en højskole,” siger han.

Ude hvor kragerne vender

System — Fri, 11 Jun 2010 08:59:22 GMT

REPORTAGE: I den såkaldte rådne banan, i Udkantsdanmark på Falster, ligger seniorhøjskolen Marielyst. Genopretningsaftalen betyder sandsynligvis farvel til højskoledrift derude, hvor der ellers ikke er så meget andet tilbage Af Charlotte Kjærholm Pedersen Når man går gennem københavn en lørdag morgen kl. 8.30 er der tomt og stille. Det er der ikke i toget mod Nykøbing Falster. Kupeen er indtaget af fire unge, selv om man larmen taget i betragtning skulle tro, at der er flere. De har været i byen hele natten, og i takt med at toget ruller sydpå og deres McDonald’s mad er indtaget, får man efterhånden øjne som koffeinen breder sig i kroppen, mens deres forsvinder. Og så er der stille lige indtil Næstved, hvor de slingende vakler ud. De er allerede på vej væk nu. Hvis de følger mange andre unge i området, ryger de snart permanent til København. Sydsjælland har det svært ligesom resten af den rådne banan. Under vand Det meste af Sjælland er flad som en pandekage. Det gælder også de sydsjællandske øer Lolland/Falster – man kan faktisk sige, at det går ned af. I al fald i Marielyst, hvor Højskolen Marielyst ligger cirka en meter under vandoverfladen. Hvis det ikke var for diget, ville vand fra Østersøen gøre jorden til sump. Området blev i 1872 oversvømmet – og omkring den gamle firelængede gård kunne jorden ikke længere dyrkes og blev ombygget til badehotel – i 1971 blev den til højskole. Seniorhøjskole. Men det er måske ved at være slut. Med regeringen finanslovsudspil, Genoprettelsesaftalen, er det mere tale om nedbrydning af højskolerne, og især seniorhøjskolerne er hårdt ramt, fordi de kun udbyder korte kurser. Forstander på Højskolen Marielyst Hans Jørgen Møller forklarer, at hans første reaktion var chok over forslaget. Det har nu foretaget sig lidt, og han er mere trist over det, men absolut ikke parat til at acceptere forslaget, ”Vi er lidt i koma og rigtig kede af det. Og meget trætte,” siger han med et trist smil. Ligesom andre højskolefolk var han godt klar over, at der muligvis var besparelser i vente i Finanslovsforlaget for 2011, men han havde ikke fantasi til at forestille sig, at det var så slemt, at det højst sandsynlig vil resultere i lukning, hvis de gennemføres. Det forkerte sted at spare Den gamle gård er i dag tom for kursister. De er på tur. I Marielyst tager man for det meste på højskole i 14 dage. Kursisterne ligger i alderen 60 år og op efter. Mange af dem er gengangere, nogle kommer endda to eller tre gange om året. Siden Genoprettelsesaftalen blev offentliggjort, har Hans Jørgen Møller haft mange ulykkelige og bekymrede kursister i røret. De vil vide, hvad det kommer til at betyde for skolen. Det ser ikke godt ud for dem. De har det allerede svært. I modsætning til andre skoler, har skolen ikke haft fremgang de sidste par år. Hans Jørgen Møller forklarer, at den ældre generation bliver bekymret, når de hører ordet krise: ”Vi har kunnet mærke nedgang det seneste år, for der er blevet snakket så meget krise. Denne her generation har oplevet 2. Verdenskrig, og når de hører ordet krise, så lukker de pengepungen i. De tager det meget alvorligt, for de har før oplevet trænge tider,” forklarer han. For ham at se, er seniorhøjskolerne enormt vigtige. Han oplever mange ældre, som ser frem til kurset, fordi de er ensomme til dagligt. ”Mange af dem sidder alene i deres lejlighed, og så siger vi nu til dem, at de også godt kan vinke farvel til den her glæde. Det er ikke rimeligt. Vi har jo kursister, som kommer her og siger: ”Hvis jeg ikke kommer herned en eller to gange årligt, bliver jeg idiot at sidde alene derhjemme. Men når jeg har været hernede, får jeg ladet op og får overskud igen,” forklarer han. Derfor har han svært ved at forstå, at Tina Nedergaard kalder sig for grundtvigianer: ”Mange af vores kursister har kun haft syv års skolegang og i mange år haft et job, som ikke krævede mere af dem. Nu er de blevet pensioneret, og mange sidder meget alene. Her kan højskolen gøre en forskel. For det er ikke sjovt at tage til Mallorca og til grisefest alene. Her kommer man ned, bliver sat ved et bord – efter tre dage siger de alle sammen, at de sidder ved det bedste bord. Der er folk, som bliver kærester og flytter sammen bagefter. Der bliver dannet netværk, hvor man lærer nye folk at kende, folk kommer igen for at mødes. Og det er da i Kold og Grundtvigs ånd, at vi har et mødested, hvor man kan få åbnet sit sind,” mener han. De ressourcesvage bliver ramt Han giver ikke meget for Tina Nedergaards forklaring i Højskolebladet om, at de ældre ikke bliver ramt på andre måder – det vil sige, at ældrechecken ikke røres. For ham at se er problemet, at de, der får mest ud af opholdet, er dem, som kan få svært ved at få råd: ”Nogle spørger om det ikke er ok, at folk betaler for at tage på højskole. Og jo, det er det selvfølgelig, men det gør de jo også. Det her kommer til at gå ud over dem, som ikke er ressourcestærke. De, som kun har deres folkepension, kan få svært ved at få råd til et ophold, hvis de ikke har andet. Dem, jeg tænker mest på er dem, som kun lige har penge nok til et ophold nu – og det er måske dem, som får allermest ud af det,” siger han og understreger, at modellen med de korte kurser er det eneste, som fungerer for skoler for ældre, men han generelt synes, at lange kurser er vigtige: ”Jeg synes bestemt, at de lange kurser er gode. Jeg kan også godt forstå, at Tina Nedergaard gerne vil styrke de lange kurser. Men for 40 år siden besluttede man, at fire skoler kunne benytte sig af kun korte kurser, fordi vi henvender os til ældre, og det ikke muligt for dem at være væk hjemmefra et halvt år. Dengang var tanken, at man gerne vil holde ældre skærpet. Derfor er det utilsigtet, når man så pludselig skærer så voldsomt i de korte kurser. Jeg ville respektere, hvis man sagde: ’Vi vil ikke støtte højskoleophold til ældre’. Det ville i det mindste være ærligt og bygge på en holdning, at vores samfund ikke har råd til det. Det her giver ikke mening.” Fejltagelse af dimensioner Hans Jørgen Møller tror, at det er et ugennemtænkt forslag, og at regeringen godt selv kan se, at det ikke hænger sammen. Når Tina Nedergaard siger til Højskolebladet, at fx sundhedsforebyggelse er blevet opprioriteret, mener forstanderen, at eksempelvis højskoler sagtens kan gøres deres på den måde: ”Jeg tror, man i sidste ende vil spare sundhedsudgifter ved at holde ældre aktiveret. Ikke bare ved højskole, men på alle mulige andre måder. Folk bliver depressive, når der ikke længere er brug for dem, og de sidder derhjemme og er overflødige,” siger han og tilføjer, at han synes, det er problematisk, at regeringen ikke tænker på andet end økonomi: ”Samfundet får flere tilfredse mennesker, og det kan vel kun være et mål. Tilfredse mennesker er sjældent syge. Det er umuligt at regne ud i kroner og ører, men man sætter ikke penge af ved at gøre det. Men er det ikke også noget, vi skylder de ældre? De har været med til at byge vores velfærdssamfund op,” mener han. Det forladte land Hans Jørgen Møller er uddannet folkeskolelærer og journalist og er ligesom sin kone fra Lolland/Falster, men flyttede, da han var 17 år. For halvandet år siden vendte han tilbage som forstander, men er nødt til at flytte igen, hvis skolen lukker. Falster er en del af udkantsdanmark, og der er ingen jobs at få, ”I vores storkommune truer de med at lukke hver fjerde folkeskole, så deres første tanker går nok ikke til os, hvor end de gerne vil. Hvis skolen lukker, er vi nødt til at flytte herfra – især hvis de lukker hver fjerde folkeskole,” siger han. Det er derfor også uforståeligt for ham, hvorfor det er på områder som højskolen, der bliver skåret. Højskolen giver arbejde til omkring 30 personer: ”I en tid, hvor man taler om Den rådne banan osv., er det jo absurd at tale om at lukke de velfungerende ting i områderne. Vi har jo akademikere ansat blandt lærerne, uuddannede mennesker i køkkenet, håndværkere som pedeller og gartnere, så vi repræsenterer jo alle arbejdsgrupper,” forklarer han. Højskolen Marielyst er også med til at opretholde kulturelt liv – på Grundlovsdag inviterer skolen alle indenfortil kanelsnegle og kaffe og tale – i år af Villy Søvndal, forklarer Hans Jørgen Møller, mens han viser gårdhaven i midten af den firelængede gård frem. Hvis vejret er godt, regner man med, at der kan komme op til 1000 mennesker. Derudover har en tre år gammel koncertsal medført mange koncerter og folkeuniversitet holder til på skolen. Selvom man ikke kan se havet, er det der. Lige bag træerne og en række huse. I vinters var det svært at komme derned med svagtgående ældre mennesker med al sneen, nu skal den måske ikke mere besøges af ældre højskolekursister, Hans Jørgen Møller synes, regeringen er fordummende: ”Bare fordi vi bliver fattigere, er vi ikke nødt til at blive dummere.” Hvis det eneste, vi skal koncentrere os om i det her dejligere land, er, om ting kan betale sig, så synes jeg for alvor, at vi er blevet forarmet og fattige.”

Undervisningsministeren forsvarer besparelser

System — Wed, 09 Jun 2010 13:06:19 GMT

INTERVIEW: Undervisningsminister Tina Nedergaard begrunder besparelser med, at højskolernes korte kurser ikke bidrager til 95%-målsætningen - og at det er længe siden, der har været effektiviseringer i højskolen. Hun ville dog hellere have været besparelser på højskoleområdet foruden og lægger op til en dialog med højskolerne Af Andreas Harbsmeier Den såkaldte Genopretningsaftale lægger op til massive besparelser på en lang række områder. På højskoleområdet har man valgt at reducere støtten til de korte kurser. Det giver sammenlagt en besparelse på området inklusive Hus- og Håndarbejdsskolerne på 55 millioner. Det har skabt stor vrede og opstandelse blandt højskolerne, hvor flere er truet på eksistensen. Tina Nedergaard beklager besparelserne, men henviser til, at højskolerne må holde for, lige som alle andre: "Den eneste grund til besparelserne er, at vi i øjeblikket er ved at skærme dansk økonomi af. Der er en regning, der skal betales nu, og det er der rigtig mange, der skal medvirke til – og altså også højskolerne." Fra højskolerne synes der at være forståelse for, at området også skal være med til at spare. Men besparelserne er meget voldsomme – 10 % af det samlede tilskud – det vil sige markant mere end på beslægtede områder. Hvilke overvejelser ligger bag den prioritering? "Der ligger blandt andet den overvejelse, at der ikke har været effektiviseringer i højskolen, som der har været på en række andre sektorer de senere år. Det er den ene ting. Den anden ting er, at jeg lige siden jeg blev minister har haft ét uddannelsespolitisk mål: 95 %-målsætningen. Derfor har jeg ønsket at skærme kvaliteten af i de uddannelser, der medvirker til, at vi får flere gennem ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Derfor har jeg prioriteret, at vi får et stigende tilskud til de lange kurser, som jeg bestemt mener bidrager til de to målsætninger. Det mener jeg derimod ikke, at de korte kurser gør." Politisk felttog? Folkehøjskolernes Forening har kaldt besparelserne et politisk felttog mod de korte kurser – og ikke blot led i de generelle besparelser? Har det noget på sig? "Nej, det har det ikke. Men jeg kan da godt forstå bekymringen. Jeg sidder med et sted mellem 1/3 og 1/4 af statsbudgettet. Vi friholder forsvaret, fordi vi har folk i Afghanistan, og vi har fuldstændig friholdt kommunerne, fordi vi ikke vil røre kernevelfærden. Og vi har sagt, at vi afsætter 5 milliarder kroner til regionerne til at skabe bedre sundhed. Derfor bliver det i højere grad mit område, der skal hjælpe med at løfte. Det er ikke et politisk korstog mod hverken den ene eller den anden aktivitet i det danske samfund. Jeg har ikke siddet med en lup og set på, hvad kan jeg ikke lide i uddannelsessektoren. Jeg ved godt, at det er ulige fordelt mellem skoleformerne. Men det er vigtigt for mig at sende det signal til Folkehøjskolerne, at jeg sætter så stor pris på deres kerneaktivitet, at jeg benytter øvelsen til at vise, at det er meget vigtigt, hvad højskolerne foretager sig på de lange kurser. Men i en situation, som vi er i i Danmark lige nu, er det ikke en offentlig opgave, at hjælpe folk på en uges kursus på en højskole." Aftaletekst ikke del af beslutningsgrundlag I Genopretningsaftalen står, at det er ”på baggrund af de senere års stigning i de korte kurser” at man har reduceret tilskuddet. "Ja, man kan sige, at det også er derfor, at der noget at hente. Man kan meget let risikere at få problemer, når man har stor succes på et område. Der en hel del mere indhold i at tage på en dansk højskole, end at tage til solkysten. Det er vigtigt. Men det må den enkelte selv tage stilling til. Situationen er i dag sådan, at der er en del af det, vi tidligere har kunnet glæde os over at kunne give, som vi ikke kan give i en årrække." Men ifølge tal som Folkehøjskolernes Forening har modtaget fra Undervisningsministeriet har der ikke været nogen fremgang på de korte kurser de seneste fem år. Tværtimod. "Jeg kan sige, at jeg ikke personligt har brugt den begrundelse." I aftalen står der: ”På baggrund af de senere års stigning i de korte kurser på folkehøjskolerne gennemføres en omlægning og reduktion af tilskuddene til folkehøjskoler og husholdnings og håndarbejdsskoler.” Og i de tal, der kommer fra ministeriet fremgår det, at antallet af årselever er faldet en smule set over de sidste 4 år? "Den begrundelse har ikke været en del af mit beslutningsgrundlag. Det, der har været helt afgørende for mig, er: Hvad bidrager til 50 %-målsætningen, og hvad bidrager til 95 %-målsætningen? Jeg har ønsket at sende et politisk signal til højskolerne om, at jeg og regeringen værdsætter højskolerne indsats i det danske samfund ved at indsætte en 4 %-stigning på de lange kurser – i øvrigt som den eneste stigning på hele området." Skolelukninger Men man må jo nok kalkulere med, at der er en del skoler, der må lukke på baggrund af besparelserne. Foreningen vurderer, at op mod 10-15 skoler må lukke som følge af besparelserne. Og dermed ryger jo også en del af de lange kurser? "Jeg mener ikke, at de korte kurser bidrager til 50 og 95 %-målsætningen. Det mener jeg, at de lange kurser gør, og de fleste skoler har lange kurser. Når der kommer en stigning i statsstøtten til de lange kurser, så er det der, højskolerne skal lægge indsatsen. Jeg skal ud og forklare mange ting. Det skal regeringen også, det skal Dansk Folkeparti også. Sådan er det, når man tager hånd om dansk økonomi. Jeg mener, at det er forsvarligt uddannelsespolitisk. Hvis man skal på pensionisthøjskole, skal man glæde sig over, at dansk folkeparti har fjernet enhver form for besparelse over for ældre og pensionister. Derfor har man også bedre råd til at tage på højskole. Mange af de pensionister, som også kunne være en interessant målgruppe – nemlig de dårligt stillede – har hvert år fået forbedret ældrechecken, så man har bedre mulighed for at tage på kurserne. Hele økonomien hænger jo sammen. Risikerer man ikke, at højskolerne i stedet nu vil afholde kurser uden for loven – og således ikke er forpligtet på lovgivningen og kravet om alment perspektiv – og at der så går mere klaphat og golfkurser i den? "Det er fuldstændig korrekt. Der kan være en risiko for. Men jeg har jo også borgere, jeg skal forklare over for. Og det er bare svært at forklare, at staten skal betale for den type kurser – også selv om de holder sig inden for lovens regler. Det eneste man kan gøre, er at drøfte det med højskolerne snarest muligt. Så kan vi diskutere, om der er nogle ting, vi skal se på i forlængelse af besparelserne. Det gør jeg så snart, de overhovedet har lyst til det. Det ligger i det her ikke på nogen måde en underkendelse af nogens arbejde." Højskoleudvalgets anbefalinger To på hinanden følgende højskoleudvalg nedsat af den nuværende regering har anbefalet de korte kurser som væsentlige folkelige mødesteder, man burde værne om. Hvordan skal den anbefaling ses i forhold til besparelserne? "Man kan sige det på den måde, at vi til gengæld har adskillige kommissioner, som har siddet i årevis og brugt millioner af kroner og peger, at det også er vigtigt, at man tager hånd om økonomien. Man kan jo bare kigge ud over Europa. Det her har ikke noget med et Folkehøjskoleudvalg at gøre. Det har ikke noget med Folkehøjskolerne som en god organisation at gøre. Det har ikke noget med gode og onde mennesker at gøre. Det har at gøre med, at hvis ikke vi får strammet op, så behøver vi ikke engang at bekymre os om EU. Det her var aldrig kommet fra mig, hvis ikke vi var i gang med en genopretningsplan. Det ville have været sjovere, at være minister i de år, hvor man kunne fyre flere og flere penge af. Men jeg er til gengæld glad for at være minister i en regering, der tager hånd om de økonomiske problemer. Alt andet ville være uanstændigt."

Genopretningsaftalen hviler på falskt grundlag

System — Mon, 31 May 2010 09:16:04 GMT

Aftalen om besparelser på højskoleområdet hviler på forkerte tal – og Undervisningsministeren siger til Højskolebladet, at hendes begrundelse for at spare på højskoleområdet er en helt anden end den, der fremgår af selve aftalen Af Andreas Harbsmeier Genopretningsaftalen, der i sidste tirsdag blev indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti, indebærer blandt andet massive besparelser på tilskuddet til højskolernes korte kurser. Men den del af aftalen hviler tilsyneladende på et falsk grundlag. Af aftaleteksten, der er blandt andet er tilgængelig på Undervisningsministeriet hjemmeside, fremgår det, at der blandt andet skal spares 55 millioner årligt på højskoleområdet de næste tre år for at sikre forbedringer på Sundhedsområdet. Det er i aftaleteksten begrundet således: "På baggrund af de senere års stigning i de korte kurser på folkehøjskolerne gennemføres en omlægning og reduktion af tilskuddene til folkehøjskoler og husholdnings og håndarbejdsskoler.” Men ifølge Undervisningsministeriets egne tal har der slet ikke har været nogen stigning i de korte kurser de senere år. Tværtimod har der været et fald i perioden 2006-2009 på 32 Årselever, hvilket groft omregnet svarer til 1200 kursister. Med andre ord er ministeriets egne oplysninger er i direkte modstrid med det grundlag, aftalen er indgået på. Konfronteret med de oplysninger, siger Undervisningsminister Tina Nedergaard noget overraskende i et interview til Højskolebladet om baggrunden for aftalen, at hun ”ikke personligt har brugt den begrundelse”, og at aftaleteksten ”ikke har været en del af hendes beslutningsgrundlag.” Kendte forligsparterne overhovet til begrundelserne? Spørgsmålet er, om forligspartierne overhovedet er klar over, på hvilket grundlag aftalen er blevet til, når selv Undervisningsministeren ifølge hende selv har en anden dagsorden end den, der fremgår af aftalen? Dansk Folkepartis uddannelsesordfører, Marlene Harpsøe, undrer sig over forholdene i aftalen, men kender ikke til detaljerne i aftaleteksten. Heller ikke De Konservatives vikarierende uddannelsesordfører, Rasmus Jarlov, kan opklare på hvilket grundlag, aftalen er indgået. Han har slet ikke har fået set på aftalen endnu, da Højskolebladet taler med ham fredag eftermiddag – fire dage efter at aftalen er offentliggjort. Marlene Harpsøe henviser i stedet til Kristian Thulesen Dahl, der var den politiker hos Dansk Folkeparti, der repræsenterede partiet ved forhandlingsbordet. Trods flere henvendelser har det endnu ikke været muligt at få en kommentar for Thulesen Dahl. Opdateres…

Regeringen slagter korte kurser

System — Tue, 25 May 2010 21:47:45 GMT

Oven på et forår med diskussioner i pressen om indholdet i enkelte af højskolernes korte kurser, har Undervisningsministeren nu taget konsekvensen og vil spare en stor del af tilskudet til de korte kurser væk. I følge den såkaldte Genropretningsaftale, indgået mellem Regeringen og Dansk Folkeparti, skal der spares 55 millioner på højskoleområdet: "På baggrund af de senere års stigning i de korte kurser på folkehøjskolerne gennemføres en omlægning og reduktion af tilskuddene til folkehøjskoler og husholdnings og håndarbejdsskoler. Tilskuddet til kortere kurser på 4 uger eller derunder samt tilskuddene til husholdnings- og håndarbejdsskolerne reduceres. Samtidig forhøjes tilskuddet til lange kurser over tre måneder. Forslaget tilvejebringer samlet 55 mio. kr. årligt i 2011-2013." I første omgang vil besparelsen betyde, at op mod 10-15 højskoler må lukke, lyder vurderingen fra FFD. Sikkert er det, at landets fire seniorhøjskoler må lukke, da de kun driver korte kurser. På længere sigt kan det betyde, at op mod hver tredje højskole må dreje nøglen om. Beslutningen om den massive besparelse kommer noget overraskende, da der så sent som i april på et møde mellem Undervisningsministeren og FFD blev lagt op til en dialog om, hvor højskolerne kunne bidrage til besparelser på det offentlige budget.

Lynggaard: Sangbogsudvalget er selvfede

System — Wed, 19 May 2010 08:31:40 GMT

10 skarpe til Klaus Lynggaard Klaus Lynggaard jordede for nylig den seneste udgave af Højskolesangbogen i Dagbladet Information. Han er hverken imponeret over valget af sange eller medlemmerne af sangbogens redaktionsudvalg. De er ude af stand til at tage imod kritik Klaus Lynggaard (f. 1956) er rockanmelder på Dagbladet Information. Har blandt andet skrevet Verdens 25 bedste rock- og popalbums, 1952-1975. Han er desuden forfatter til en række skønlitterære bøger, bl.a. Martin & Victoria. Af Charlotte Kjærholm Pedersen 1. Du skriver, at Højskolesangbogen er en slags Frilandsmuseum. Bagefter udpeger du de største syndere i Dagbladet Information. Sig mig; er du lidt forurettet over, at du ikke blev spurgt til råds, da den blev lavet? Nej, det er jeg ikke. Er der noget jeg hader, så er det udvalgsarbejde. Det er stolpe og stolpe ned. 2. Du siger, at du elsker højskolerne. Hvad er problemet? Det er ikke højskolerne, der er noget galt med. Det er Højskolesangbogen. For mig at se, er problemet, at den nye udgivelse i 2006 tilførte Højskolesangbogen 166 nye sange. De var bare ikke særlig godt valgt. Jeg synes, at man med Højskolesangbogen har svigtet de sidste 50 års populærmusik til fordel for en lang række obskure valg. Hvem får glæde af det? 3. Kritikken af dig har været, at du bare mangler nogle af dine egne yndlingssange i Højskolesangbogen. Det er vel ikke sådan, man udvælger? Fandeme ja! Jeg mangler nogle af mine yndlingssange. Det handler jo om sange af kvalitet, som har vist sig levedygtige, og som folk kender. Det er de kriterier, som jeg sætter op for, hvad der bør vælges. 4. Kan du nævne de tre vigtigste sange, der mangler? Nej, jeg vil ikke nævne sange, men de tre vigtigste kunstnere, som overhovedet ikke er repræsenteret i Højskolesangbogen, og som burde være det, er Anne Linnet, C.V. Jørgensen og Steffen Brandt. Jeg vil ikke komme med sange på stående fod, men det er mig fuldstændig uforståelig, hvorfor de ikke er repræsenteret. I stedet er der 12 sange af en, der hedder Jens Rosendahl, der knap nok kan skrive dansk. Det er jo grotesk. 5. Vil de gøre sig godt til fællessang?Man er selvfølgelig nødt til at diskutere og afprøve. Det, jeg mener, er, at hvis man kan affærdige fx hele Anne Linnets produktion, så er der noget galt. 6. Der er også nogle, der har nævnt, at din smag faktisk er lidt gammeldags og ude af trit med de unges smag. Hvad siger du til det?Jeg er ude efter kvalitet, ikke at tækkes de unge. Det handler ikke om, at det skal være en ungdomsbibel. Det, jeg peger på, er de sidste 50 års rocktradition, som er blevet fuldstændig ignoreret. Der står ikke noget om ungdom i min artikel, det må være et imaginært argument, som er taget ud af den blå luft, fordi man ikke kan forholde sig til kritikken. 7. Man siger også at du ikke helt har forstået højskolefolkelighed. Hvordan forstår du folkelighed? Folkelighed handler om ting, der vedrører den danske befolkning. Derudover handler det om ting, som har kvalitet og er bæredygtige. 8. Men hvad med almen dannelse – er det ikke i orden, at man lærer nogle sange at kende, som man ikke kendte på forhånd? Jo, det har jeg aldrig sagt. De skal bare være gode. 9. Det virker ikke til at redaktionen af Højskolesangbogen helt tager kritikken til sig. Hvorfor ikke, tror du? Det handler om selvfedme. De reaktioner, der er kommet, forholder sig på ingen måde til min kritik. De klapper bare sig selv på skuldrene i et væk. Der er ingen grænser for, hvor fede de er i egen optik. Det er rystende. På den måde minder de om den borgerlige regering. De hører ikke, hvad der bliver sagt, inden de afviser kritikken. 10. Vil du sige ja, hvis du blev spurgt om du vil være med til at opdatere Højskolesangbogen? Det kommer an på under hvilke forudsætninger, det bliver fremlagt.

Træplantning for bedre miljø

System — Thu, 13 May 2010 22:17:49 GMT

April har været en god måned for træplantningen. Skoler landet rundt har plantet over 7.000 af slagsen i forbindelse med projektet Genplant Planeten. Iblandt skolerne var Andebølle Ungdomshøjskole at finde. De er gået med i projektet for at øge opmærksomheden af miljøet for deres elever, og give dem en følelse af, at de er med til at gøre en forskel. Projektet blev sat i gang på skolen den 13. april, hvor 200 træer blev plantet på skolens areal. Genplant Planeten er et projekt, som skal vise børn og unge, at de selv kan handle i forhold til et bedre klima – og at plantning af træer og bæredygtigt skovbrug er vigtige elementer for et bedre klima. Bag projektet står blandt andet Ballerup Kommune, forskellige planteskoler, Friluftsrådet og Undervisningsministeriet.